Giv en del af din arv til velgørenhed

Vi danskere er i særklasse gavmilde, når det kommer til indsamlinger og det at støtte velgørende formål, der ligger os på sinde. Vi er generøse og bidrager gerne til indsatser, der gavner andre end os selv. Men kendskabet til det at testamentere til et godt formål er meget lille. De fleste af os har aldrig hørt om muligheden.

Her kan du møde Jonny og Henning, der har valgt at give noget videre til velgørenhed.

Alle beløb
gør en forskel

Mange tror, at det kun er store beløb, der kan doneres gennem testamente. Vi vil understrege, at også mindre beløb gør en kæmpe forskel. Det handler ikke om, hvor stor en del af din arv, du giver videre til velgørenhed – men at du giver det beløb, som føles rigtigt for dig. Husk, at det hverken er specielt dyrt eller kompliceret at oprette et testamente. Støt med et beløb, der passer din situation – og dine værdier. Måske en eller flere sager, du har støttet gennem hele livet? Måske en sag, du finder er vigtig for de kommende generationer? Uanset bevæggrund, så gør alle beløb en forskel.

Start med at få rådgivning

Vi har etableret et solidt samarbejde med to advokatforeninger, så du kan få gratis rådgivning fra dygtige advokater. Du kan vælge at blive ringet op af en advokat, eller du kan skrive til en advokat med spørgsmål og overvejelser. Gennem denne rådgivning kan du måske nemmere vurdere, om det at testamentere til velgørenhed giver mening for dig.
  • Danske Familieadvokater
  • Danske Arveretsadvokater