Hvad siger dine børn?

Hvis du ønsker at tilgodese velgørende formål eller andre personer end dine tvangsarvinger i dit testamente (du kan altid bestemme over 75% af din arv), kan du overveje at tage en snak med dine børn, så de kender dine værdier og betragtninger og ved, hvad der ligger til grund for din beslutning.

Der kan være mange overvejelser, hvis du har børn og ønsker at testamentere en del af din arv til velgørende formål. Og for mange opleves det som en svær snak at tage med sine børn. Måske er du usikker på, hvad dine børn vil sige, da der kan være mange forskellige holdninger til arv. Men ofte er børn langt mere positive over for forældre-testamenteret velgørenhed, end man kunne forvente. F.eks. viser en undersøgelse, at 4 ud af 5 danskere vil have det ok med at afstå 10% af en arv, hvis den går til et godt formål.

Her kan du møde Lene og Keld, der fortæller, hvad deres børn ville sige til, hvis de testamenterede et beløb til velgørenhed.