I trygge hænder

Du kan være helt sikker på, at de deltagende organisationer i Det Gode Testamente modtager og bruger din arv med stor ydmyghed og med klare etiske og juridiske retningslinjer.

En gave til en eller flere velgørende organisationer i dit testamente er et løfte om en bedre fremtid, et løfte som betyder, at verden bliver et bedre sted. Vi vil også gerne give et løfte til dig. Vi vil love dig, at organisationerne i Det Gode Testamente efterlever følgende retningslinjer:

  • Din familie og dine nærmeste er vigtigst. Vi forstår og respekterer, at de kommer i første række.
  • Vi respekterer dit privatliv. Dit testamente er et privat og personligt dokument.
  • Vi vil arbejde for, at hver testamentarisk gave håndteres professionelt.
  • Hver en øre, du giver os, vil gøre en forskel. Vi vil bruge dine penge fornuftigt – der hvor de vil have størst effekt.
  • Det er din beslutning. Vi forstår, at det er en stor beslutning, og vi vil altid respektere dit behov for at overveje dine muligheder nøje og i dit eget tempo.
  • Vi vil altid handle i overensstemmelse med gældende lovgivning, og hvad du som testator udtrykker, er din sidste vilje.
  • Hvis der forekommer en tvist om en arv, vil organisationen altid handle objektivt og med respekt for den anden part.
  • Vi vil altid have stor opmærksomhed på at handle etisk rigtigt.

De deltagende organisationer er medlemmer af ISOBRO, og forpligter sig til at overholde branchens indsamlingsetiske retningslinjer.