Julemærkefonden

Mobning, ensomhed og lavt selvværd sætter dybe spor i livet

På Julemærkehjemmene får børn hjælp til at tackle problemerne. De bliver glade igen. De bliver mere udadvendte og får nyt mod på livet. Og behovet er stort.

Hvert år hjælper vi 750 børn til en bedre fremtid. Børnene bor hos os, og i hele forløbet arbejder vi tæt sammen med barnets familie. Efter opholdet sikrer vi opfølgning til barnet og familien gennem familiens hjemkommune, så den gode udvikling fastholdes.

Vores virkelighed er, at børn står i kø for at få hjælp på Julemærkehjemmene. Lige nu venter over 600 børn på at få hjælp, og ventetiden er op til et år. Det er lang tid for et barn der mistrives, og hvor en ny dag er lig med nye nederlag og yderligere social isolation.

Med en arv fra dig kan vi hjælpe endnu flere børn til at få en god barndom og lysere fremtid.

Kontakt Julemærkefonden

Email info@julemaerket.dk

Bankoplysninger

Reg.nr. 3001
Kontonr. 100 4050