LittleBigHelp

Vi arbejder for at skabe bedre fremtidsmuligheder for udsatte børn og kvinder i Vestbengalen, i det nordøstlige Indien

LittleBigHelp
Ahornsgade 1, kld. th.
2200 København N
Tlf.: 24 85 58 58
CVR: 33 23  46 94
littlebighelp.com

Kontaktperson - DGT
Lisbeth Johansen

Kontakt Lisbeth på:
Tlf.: 52 40 60 38 
E-mail: lj@littlebighelp.com

I LittleBigHelp arbejder vi for at skabe bedre fremtidsmuligheder for udsatte børn og kvinder i Vestbengalen, i det nordøstlige Indien. Vi arbejder for at sikre basale rettigheder for børn, såsom retten til beskyttelse og uddannelse. Vi støtter marginaliserede kvinder gennem korte erhvervsuddannelser og støtter dem i at blive socialt og finansielt uafhængige. Gennem vores projekter styrkes mere end 2.000 udsatte individer direkte og 10.000+ indirekte.
Alle vores projekter følger vores udviklingsstrategi – hjælp til selvhjælp og overordnet set kan de inddeles i fem kategorier:

  • Bosteder: ét bosted for drenge og ét for piger
  • Community Centres med sociale aktiviteter i slumområder
  • Korte erhvervsuddannelser for kvinder inden for f.eks. syning, madlavning, skønhed,
  • Computer træningsprogrammer
  • En skole for børn og unge med særlige fysiske og psykiske behov

 

Alle børn har ret til et liv med sundhed og værdighed – uden fattigdom. Derfor lægger vi i vores projekter i slummen fokus på også at arbejde med de bagvedliggende grunde til at børn og deres familier i Indien lever i fattigdom. Vi har en holistisk tilgang, hvor vi både arbejder for at sikre børns skolegang, samt oplyser deres familier og hele området om vigtigheden af uddannelse og deres rettigheder. Vi har fokus på forebyggelse af børneægteskaber, styrkelse af kvinders stemme i samfundet og er bindeleddet til de lokale myndigheder. Vi arbejder for at de lokale tager medansvar i udviklingen og involvere dem i beslutninger, så vi kan sikre varige og bæredygtige løsninger.

 

Hvorfor skrive testamente til os?

I Indien rækker pengene meget længere end andre steder på kloden, og således vil vi med relativt få midler kunne sende et stort antal børn i skole og give dem en bedre fremtid. For kun 10.000 kroner kan vi f.eks. give 12 børn skoleforberedende aktiviteter i tre måneder, såsom et dagligt måltid mad, månedlig lægetjek, daglig undervisning, terapi, og indskrivning i den lokale skole.