30%-løsningen

Ønsker du at testamentere arv til velgørenhed?

Arv til familie og velgørenhed

Hvis du ønsker at betænke din familie, men der også er en eller flere velgørende organisationer som du gerne vil støtte, kan du overveje at bruge 30%-løsningen. 

Hvert år får staten mange penge fra dødsboer, hvor afdøde enten ikke havde nogen arvinger eller ikke havde lavet et testamente.

I løbet af de seneste 10 år har staten fået over 825 millioner kroner på den måde*, og alene i 2025 var beløbet over 91 millioner kroner*.

Du kan se hvilke organisationer, du kan betænke i dit testamente her.

*Kilde: Domstolsstyrelsen

Hvad er 30%-løsningen?

30%-løsningen er en ordning, hvor en eller flere velgørende organisationer indsættes i testamentet til at arve 30% af boet på betingelse af, at organisationerne betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger.

De øvrige arvinger modtager så 70% af boet og skal ikke betale afgifter.

Da velgørende organisationer ikke selv betaler bo- og tillægsboafgift, betyder det, at familien får lidt mere i arv, og der bliver samtidig et beløb til den eller de velgørende organisationer.

Løsningen er en fordel for dig, som efterlader dig arvinger, der ud over boafgift skal betale tillægsboafgift på 25 pct. Det kan f.eks. være moster, onkel, faster, kusiner, fætre, niecer*, nevøer*, søskende*, venner og bekendte, f.eks. en god ven, god nabo m.fl.

*Fra 1. januar 2027 betaler nevøer, niecer og søskende 15%

Eksemplerne ovenfor illustrerer, hvordan arvingerne arver 18.366 kr. mere ved at lade en velgørende organisation arve 30% og betale bo- og tillægsboafgiften. Og den velgørende organisation arver omkring 90.000 kr.

Hvad er 30%-løsningen?

Hør arveretsadvokat Lone Brandenborg fortælle om 30%-løsningen, og hvornår den er væsentlig for dig.

Få 5.000 kr. i tilskud til dit testamente