Arveklasser
Hvad skal jeg vide om arveklasser?
Livsarvinger kan henføres under første arveklasse. Denne klasse omfatter således slægtninge i nedadgående linje herunder børn, børnebørn, oldebørn mv., og det er de primære til at modtage arv.
Efterlader arvelader hverken ægtefælle eller livsarvinger, er det arveladers forældre som arver. Er arveladers forældre afgået ved døden, er det arveladers søskende og derefter deres livsarvinger, også kaldet søskendebørn, som arver. Anden arveklasse omfatter således slægtninge i opadstigende linje.
Efterlader arvelader sig hverken ægtefælle, livsarvinger, forældre, søskende, søskendebørn eller halvsøskende, vil arveladers bedsteforældre og deres fire stammer, dvs. deres børn som er arveladers mostre, fastre, farbrødre og morbrødre, være arvinger. Det er vigtigt at bemærke, at kusiner og fætre til arvelader ikke er legale arvinger og således ikke vil modtage arv efter arveloven.
Det kan udledes af de tre arveklasser, at ingen i en fjernere arveklasse kan arve legalt, hvis der er mindst en arveberettiget i en foranstående arveklasse. Klassesystemet afspejler derudover arveladerens forventelige tilknytning til slægtninge.
Efterlader arvelader sig ingen arvinger fra hverken første, anden eller tredje arveklasse, er det staten der arver. Dette gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet et testamente.
Hvem arver, hvis man er gift?
Hvis du alene efterlader dig en ægtefælle
Hvis du alene efterlader dig en ægtefælle, når du dør, er det alene, din ægtefælle der arver efter dig. Det vil sige, at den efterlevende ægtefælle arver alt, hvad du efterlader dig forudsat, at du ikke har lavet et testamente til fordel for nogen andre.
Ægtefæller og børn er ifølge arveloven tvangsarvinger. Man kan ikke som arvelader bestemme, at en ægtefælle og livsarvinger ikke skal tage arv efter en. Ægtefællen og livsarvingerne kan selv fravælge at modtage tvangsarv ved et arveafkald, men det er ikke noget, som arveladeren kan beslutte. Tvangsarven udgør i alt 1⁄4 (25 %) af arven efter afdøde. Hvis du har oprettet et testamente til fordel for nogle andre end din ægtefælle, vil din ægtefælle derfor stadig være berettiget til at modtage sin tvangsarv.
Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil arven efter længstlevende blive fordelt med halvdelen til førstafdødes slægt og den anden halvdel til længstlevendes slægt. Hvis I ønsker en anden fordeling af arven efter længstlevendes død, er det nødvendigt at oprette et testamente.
Hvis du efterlader dig en ægtefælle og et eller flere børn
Hvis du både efterlader dig en ægtefælle og et eller flere børn, vil din ægtefælle arve den ene halvdel, og dine børn vil arve den anden halvdel til ligedeling. Dette er udgangspunktet efter arvelovens regler. Din arv vil derfor blive fordelt med halvdelen til din ægtefælle og den anden halvdel til dine børn, hvis du ikke har oprettet et testamente.
Det er alene dine egne børn som er arvinger efter dig, hvorfor en ægtefælles særbarn/særbørn ikke vil tage arv efter dig. Hvis du ønsker, at din ægtefælles særbarn/særbørn skal tage arv efter dig, er det nødvendigt at oprette et testamente.
Hvem arver, hvis man ikke er gift?
Hvis du ikke er gift, er det dine børn, som arver efter dig ifølge arvelovens regler. Efterlader du dig hverken en ægtefælle eller børn, er det personerne i arveklasse 2 og derefter arveklasse 3, som tager arv efter dig. Læs mere om de forskellige arveklasser her.
Ugifte samlevende
Mange vælger at leve i et papirløst forhold. Et papirløst forhold, også kaldet ugifte samlevende, er et forhold, hvor man har fælles bopæl (samme folkeregisteradresse), men hvor man har valgt ikke at indgå i et ægteskab med hinanden.
Det er en udbredt misforståelse, at samlevende arver hinanden, hvis de har boet sammen i et vist antal år. Samlevende har ikke arveret efter hinanden uanset, hvor længe de har boet sammen. Samlevere er heller ikke tvangsarvinger ligesom ægtefæller og børn. Det vil sige, at der ikke er et beløb eller en bestemt procent af det, afdøde efterlader sig, som går til den længstlevende. Det er derfor nødvendigt at oprette et testamente, hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig.
Mulighed for udvidet samlevertestamente
Samlevende har mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Dette kræver dog, at I som samlevende har haft samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller, at I har, har haft eller venter et barn sammen.
I et udvidet samlevertestamente kan I beslutte, at I som samlevende skal arve hinanden, som om I var ægtefæller med fuldstændigt særeje. Dermed vil din samlever arve 7/8 (87,5 %), og jeres fællesbarn og/eller dit særbarn vil arve 1/8 (12,5 %) til lige deling. Hvis I ikke har nogen børn, er det i stedet muligt, at din samlever arver alt efter dig.