Det siges, at når vi bliver husket med varme og omtanke, lever vi videre i andre.
Hos Mission East ser vi hver dag, hvordan et menneskes gode livsgerninger kan skabe håb langt ud over dets eget levetid.
Når du vælger at betænke Mission East i dit testamente, bliver din omsorg til modstandskraft for mennesker, der lever midt i krig, fattigdom og kriser. Din arv bliver til gode gerninger, der er med til at holde fast i håb, værdighed og nye begyndelser for mennesker, der alt for ofte bliver overset af verden.
Mission East er en international nødhjælps- og udviklingsorganisation grundlagt i Danmark. I mere end 30 år har vi formået at arbejde dér, hvor få andre organisationer er tilstede – nemlig i nogle af verdens mest udsatte, farlige og svært tilgængelige områder. Sammen med lokale partnere hjælper vi sårbare familier med at få rent vand, mad, medicin, husly, skolegang og muligheder for en bedre fremtid, hvor familierne kan klare sig selv uden hjælp udefra.
Vi går den ekstra mil for at nå dem, der står helt alene.
Og gennem en gave i dit testamente kan du gå sammen med os.
Uanset størrelsen på den gave, du vælger at efterlade, vil din arv blive båret videre som konkret hjælp dér, hvor mennesker kæmper for at genvinde deres værdighed og livsmod.
Vi ved, at beslutningen om at oprette et testamente er personlig og kræver omtanke. Derfor står vi klar til at hjælpe dig med information og rådgivning, så du trygt kan overveje, om Mission East skal være en del af dit sidste ønske. Om du i sidste ende vælger at betænke Mission East eller en anden sag, er dit valg alene.
Men én ting er sikkert: Din sidste vilje kan blive en gave, der forandrer liv for altid.