KFUM og KFUK i Danmark

KFUM og KFUK i Danmark

Giv troen, håbet og kærligheden videre til de næste generationer

Måske har KFUM og KFUK været en del af dit eget liv – i klubben, på lejren, i sangene, andagterne, lederfællesskabet eller de venskaber, der blev ved med at betyde noget. Med en gave i dit testamente kan du lade de værdier leve videre hos nye generationer af børn og unge.

KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse med lokale fællesskaber, lejre, festivaler og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA. Vi skaber åbne fællesskaber med meningsfulde aktiviteter, hvor børn og unge har en tydelig stemme, møder kristendommen i øjenhøjde og får mod til at handle i verden.

Da en stor del af vores økonomi er baseret på private gaver, gør en arv en enorm forskel. Når KFUM og KFUK arver, bliver pengene brugt med stor omhu til at finansiere og styrke arbejdet med at lade børn og unge møde den kristne tro og styrke deres livsmod og handlemuligheder. Arven kan blive til klubtilbud, sommerlejre, uddannelse af frivillige ledere og moderne forkyndelsesmaterialer, der gør troen levende og relevant.

Din støtte er med til at give børn og unge grund til at tro, håb for i morgen og vished om, at der er brug for dem i dag.

Bemærk, at KFUM og KFUK i Danmark er fritaget for at betale afgift til staten ved modtagelse af arv, så din støtte går ubeskåret til vores arbejde. Vi opfordrer dig til at gøre brug af tilbuddet om gratis rådgivning hos en lokal advokat.

Lad dine værdier leve videre

KFUM og KFUK i Danmark
Valby Langgade 19
2500 Valby
Tlf: 36 14 15 33
CVR: 62 61 46 17
KONTAKT
Gritt Rhinstrøm
Tlf: 31 68 44 70
grk@kfum-kfuk.dk
KFUM og KFUK i Danmark