Ægtepagt
Hvad skal der ske med jeres formue?
Hvorfor oprette en ægtepagt?
En ægtepagt kan være relevant, hvis ægtefæller ønsker en anden fordeling af deres formue end den, der følger af reglerne om delingsformue. Med en ægtepagt kan ægtefællerne blandt andet aftale, at hele eller dele af deres formue skal være særeje.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, fast ejendom eller har en større opsparing, som ægtefællerne ønsker skal være særeje. En ægtepagt kan også være relevant, hvis der er stor forskel på ægtefællernes formuer.
Det er derfor en god idé at overveje, hvordan formuen skal fordeles både ved en eventuel separation eller skilsmisse og ved dødsfald.
Hvad er forskellen på en ægtepagt og særeje?
En ægtepagt og særeje er ikke det samme. Ægtepagten er den aftale, som ægtefællerne indgår, mens særeje er en formueordning, som blandt andet kan aftales i ægtepagten.
Der findes forskellige former for særeje, og valget kan have betydning for, hvordan formuen behandles ved henholdsvis skilsmisse og dødsfald. Det er derfor vigtigt at tage stilling til, hvilken form for særeje der passer til ægtefællernes ønsker og økonomiske situation.
Kan man oprette en ægtepagt efter brylluppet?
Ja. En ægtepagt kan både oprettes før og under ægteskabet. Det er derfor ikke nødvendigt at have ægtepagten på plads inden brylluppet.
Ægtefæller kan også senere ændre deres formueordning ved at oprette en ny ægtepagt. Ægtepagten skal opfylde de gældende krav og tinglyses i Personbogen for at være gyldig.
Hent vores arveguide helt gratis
Hvad gør du ved skilsmisse
En ægtepagt kan få stor betydning ved separation eller skilsmisse. Har ægtefællerne aftalt særeje, kan de aktiver, der er omfattet af særejet, som udgangspunkt holdes uden for delingen af formuen.
Det er derfor vigtigt, at det fremgår klart af ægtepagten, hvilke værdier der er omfattet, og hvilken type særeje ægtefællerne har valgt.
Ægtepagt ved dødsfald
En ægtepagt kan også have betydning, når den ene ægtefælle dør. Hvordan formuen skal behandles ved dødsfald afhænger blandt andet af den formueordning, ægtefællerne har valgt.
En ægtepagt bestemmer imidlertid ikke i sig selv, hvem der skal arve efter dig. Det reguleres af arveloven og et eventuelt testamente.
Det kan derfor være relevant at se ægtepagt og testamente i sammenhæng, så både formueforholdet mellem ægtefællerne og fordelingen af arven stemmer overens med jeres ønsker.
Skal man både have en ægtepagt og et testamente?
En ægtepagt og et testamente regulerer forskellige forhold.
En ægtepagt bruges til at aftale formueforholdet mellem ægtefæller, eksempelvis at bestemte værdier skal være særeje. Et testamente bruges derimod til at bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles inden for arvelovens rammer.
For nogle ægtefæller kan det derfor være relevant både at have en ægtepagt og et testamente. På den måde kan man tage stilling til både formueordningen i ægteskabet og til, hvad der skal ske med arven ved dødsfald.
Hvad koster det?
Ved tinglysning af en ægtepagt skal der betales en tinglysningsafgift. Afgiften kan ændre sig, og det er derfor en god idé at kontrollere den aktuelle afgift hos Tinglysningsretten.
Hvis man får juridisk rådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af ægtepagten, kommer udgiften til rådgivningen oveni.
Ægtepagt, testamente og arv
Når man tager stilling til sin ægtepagt, kan det være et godt tidspunkt også at overveje, hvad der skal ske med ens formue ved dødsfald.
Et testamente giver mulighed for at tage stilling til fordelingen af arven inden for arvelovens rammer. Det kan eksempelvis være relevant, hvis man ønsker en bestemt fordeling mellem sine efterladte eller ønsker at betænke en velgørende organisation i sit testamente.
Ægtepagten og testamentet bør derfor ses som to forskellige dokumenter, der kan have betydning for den samlede planlægning af ens formue og arv.