KFUM’s Sociale Arbejde hjælper børn, unge og voksne i udsatte livssituationer.
Vi møder mennesker, der lever med hjemløshed, ensomhed, fattigdom, psykisk mistrivsel eller afhængighed. For nogen er problemerne blevet så store, at det er svært at række ud efter hjælp. Andre har mistet tilliden til, at der er hjælp at få.
Derfor er det vigtigt, at nogen bliver ved med at række ud.
Vi hjælper med det, der er brug for. Det kan være et måltid og et fællesskab, rådgivning eller behandling, et sted at bo eller hjælp til at komme videre.
Vores arbejde begynder altid med det menneske, vi møder. Vi møder mennesker i øjenhøjde og bruger den tid, det kræver at skabe tillid og relationer. For vi tror på, at alle mennesker har værdi.
Hvis du betænker KFUM’s Sociale Arbejde i dit testamente, er du med til at sikre, at der også i fremtiden er hjælp, fællesskab og støtte til mennesker i udsatte livssituationer.