For Jesper og Merete føles det rigtig, at dyrene arver
Foto: Trine Sand Skjøldberg
De to smukke collie-tæver Amanda og Tut byder ivrigt velkommen i haven på naturskønne Orø.
Her bor de sammen med 78-årige Jesper von Staffeldt og 74-årige Merete Ruud Hansen, som har dannet par i næsten 25 år og elsket dyr hele deres liv.
Begge er vokset op i lejlighed uden mulighed for at holde dyr. Og begge drømte allerede som små om at få en vamset ’Lassie’-hund som legekammerat. Glæden var derfor stor, da Merete hentede sin første collie på en gård på Orø for 40 år siden.
”Jeg får helt gåsehud, når jeg tænker tilbage på det. Jeg var så lykkelig. Hun stod i en kravlegård sammen med sit kuld og var så glad og kontaktsøgende. Det skulle bare være hende, og vi fik 14 skønne år sammen”, siger Merete, der har haft collier lige siden.
Et testamente gav ’orden i sagerne’
Jesper og Merete er aldrig blevet gift, og efterhånden som de kom op i årene, meldte der sig et behov for at ”få orden i sagerne”.
Som samboende arver man nemlig ikke hinanden, medmindre man har skrevet testamente. Og da det kun er Meretes navn, der står på huset, blev det afgørende for hende at sikre Jespers fremtid.
”Tænk, hvis der var sket mig noget, så ville Jesper jo ikke have haft en chance,” forklarer hun og fortæller, at det var en stor lettelse, da testamentet endelig var på plads.
En livslang kærlighed til dyr har fået Jesper og Merete til at betænke dyrene i deres testamente.
Dyrene er prisgivet os mennesker
Parret har støttet World Animal Protections arbejde i over 20 år, og derfor faldt det dem helt naturligt at tænke dyrene med i testamentet.
De brænder bl.a. for arbejdet med at hjælpe de bjørne, der bliver holdt indespærret i små bure og er tvunget til at optræde eller bliver mishandlet på bjørnegaldefarme.
”Det er noget forbandet svineri og slet ikke til at holde ud,” siger Jesper med indignation i stemmen, og Merete supplerer:
”Dyrene kan jo ikke gøre noget selv. De er helt prisgivet os mennesker, og det er helt uhørt, hvordan de bliver behandlet,” siger hun og uddyber, at arbejdet med at sikre ordentlige levevilkår for grise og kyllinger i landbruget også er en hjertesag.
Hundene er vores liv
Tilbage i haven løber collierne Amanda og Tut frit rundt på det 5.000 kvadratmeter store indhegnede landsted, der i høj grad er indrettet på deres præmisser. De kommer dog også jævnligt hen efter et kærligt nus, og det er tydeligt, at båndet mellem mennesker og dyr er stærkt.
Efterhånden som mange af deres venner og familie er døde, er hunde og heste med til at holde ensomheden fra døren og give en følelse af glæde og ro, forklarer Merete. Og Amanda og Tut følger da også parret overalt.
”Hundene er en kæmpe del af vores liv. Derfor føles det også helt rigtigt for os, at noget, der betyder så meget for os – nemlig kærligheden til dyr, selvfølgelig skal med i vores testamente,” afslutter Jesper.
