Den danske kirke i udlandets formål er at være kirke og samlingssted for danske udstationerede, rejsende, studerende og bosiddende i udlandet.
Vi besøger den unge pige, der på sin rejse ender på hospitalet, og ham der ulykkeligt havner i fængsel. Vi støtter den, der oplever et pludseligt dødsfald på rejsen, og vi samarbejder med ambassaden ved terrorangreb og naturkatastrofer.
Vore præster døber, konfirmerer, vier og begraver efter folkekirkelig skik. Ved højtider og aktiviteter fastholder vi dansk sprog og fælles kulturarv. I havne med danskflagede skibe besøger vi desuden de danske sømænd m/k ombord.
Vores virke finansieres af midler fra danske sogne, private, fonde samt et tilskud på finansloven.
Vi modtager med taknemmelighed arvebeløb til arbejdet i de 54 danske kirker/menigheder i verden.
Det er muligt at betænke særlige projekter og enkelte kirker. Vi er fritaget for boafgift.
Det Gode Testamente
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg