Familier med Kræftramte Børn

Familier med Kræftramte Børn

Via dit testamente kan en lille del af din arv, gøre en stor forskel for kræftramte børn – og komme dine direkte arvinger til gode.

Det Gode Testamente sikrer at du får uvildig juridisk rådgivning fx om reglerne for fradrag i arveafgiften, når man tilgodeser foreninger som Familier med kræftramte børn. Det er regler som betyder at du får direkte indflydelse på hvad din arv skal gå til, samtidig med at dine arvinger stilles økonomisk bedre.

Familier med kræftramte børn er en selvstændig landsdækkende forening, som har eksisteret siden 1983. Vi er primært drevet af frivillige kræfter fra vores medlemmer og modtager kun i begrænset omfang støtte fra det offentlige. Hvis du gerne vil have at din arv helt eller delvist skal komme en udsat gruppe mest muligt til gavn, kan det derfor være en god idé at tilgodese os i dit testamente.

Vores formål er, at støtte børn med kræft og deres nærmeste familier. Dette gør vi på en række forskellige måder. Blandt andet afholder vi særlige camps for unge med kræft eller senvirkninger i vores Ungenet, vi har frivillige træffere på børnekræftafdelingerne, vi tilbyder vores medlemmer psykologhjælp og rekreative ophold i vores ferieboliger, vi uddeler legater til terminalt syge og så arrangerer vi juletræsfester, biograf- og teaterture og meget mere. Vi ved hvad der skal til, for vi har selv været der og årligt står vi for mere end 150 tilbud og aktiviteter til vores godt 2600 medlemmer.

Du kan også nemt lade en del af din arv gå direkte til et bestemt projekt i Familier med kræftramte børn. Giv os gerne et kald, eller send os en mail hvis du vil vide mere. Så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan sikre, at den del af din arv du ønsker skal gå til velgørenhed får størst mulige effekt.

Slutteligt skal det også nævnes at du gennem netværket af professionelle arveretsadvokater i Det Gode Testamente, kan få udarbejdet et juridisk gældende testamente, uden omkostninger for dig.

Familier med Kræftramte Børn
Toldboden 3, 1.
8800 Viborg
Tlf: 86 94 69 30
CVR: 20 66 74 94
KONTAKT
Jakob Vibild
Tlf: 26 13 38 76
jv@fmkb.dk
Familier med Kræftramte Børn