Som den danske befolkning bliver ældre og ældre, vil vi i fremtiden se at flere får stillet en kræftdiagnose. Og selvom vi er blevet bedre til at diagnosticere og behandle kræft, så er kræft stadig den hyppigste dødsårsag herhjemme. Vi er nået langt, men der er fortsat et stort behov for at forske i nye og bedre behandlinger, for at oplyse og for at hjælpe og støtte kræftpatienter og deres pårørende.
Når du støtter Kræftens Bekæmpelse i dit testamente, bidrager du direkte til vores arbejde med forskning samt hjælp og støtte til patienter og pårørende. Derved er du med til at gøre en stor forskel for de ca. 45.000 i Danmark, der hvert år bliver ramt af kræft samt deres pårørende.
Omkring en fjerdedel af vores indtægter kommer fra arv – altså personer der vælger at tilgodese Kræftens Bekæmpelse i deres testamente. Det er vores største enkeltstående indtægtskilde, og er helt afgørende for vores vigtige arbejde, med at sikre at færre får kræft, at flere overlever, og får et bedre liv med og efter kræft.
Hvis du ønsker at tilgodese Kræftens Bekæmpelse i dit testamente, kan du få et tilskud på op til 5.000 kr. til advokatregningen. Tilskuddet er skattepligtigt.
Det Gode Testamente
Peter Bangs Vej 5B
2000 Frederiksberg