Vil din organisation være med i Det Gode Testamente?

Hvorfor samarbejder vi?

Vi inspirerer befolkningen, og giver dem de bedste forudsætninger for at betænke velgørenhed i deres testamenter. Sammen gør vi det naturligt at testamentere til velgørenhed.

Det får din organisation ud af vores samarbejde

Ved at være med i Det Gode Testamente står I sammen med mere end 50 andre velgørende organisationer. Vi kan tale med én stemme om arv og testamente, hvilket gavner din organisation og løfter branchen.

Derudover får I:

Tæt samarbejde med advokater

Mere end 200 arverets- og familieadvokater er med. De tilbyder gratis indledende rådgivning i et landsdækkende netværk, og kan hjælpe danskerne med at udarbejde testamenter. Informationsfoldere, der eksponerer organisationerne findes på alle advokaternes kontorer.

Hvorfor er det værd at tale arv og testamente?

Omkring 3 % af danskerne vælger at betænke velgørende formål i deres testamente, og de midler, der kommer ind via arv, udgør en betydelig del af organisationernes økonomiske grundlag. Faktisk stammer én ud af hver otte donerede kroner i Danmark fra arv. Det er dog svært for den enkelte organisation alene at skabe mærkbar forandring på arvemarkedet.

Derfor står mere end 50 af Danmarks velgørende organisationer sammen i initiativet Det Gode Testamente.

Vil din organisation være med eller vide mere?

Hør, hvordan I kan blive en del af den fælles indsats i hele landet, der gør arvemarkedet stærkere og skaber flere indtægter fra arv til jeres organisation.