Start samtalen om arv og testamente her
Arv er sjældent det foretrukne emne ved middagsbordet. Det er et sensitivt emne, som de fleste har svært ved at tale om. Det gør det dog ikke mindre væsentligt – tværtimod. Det er en stor forløsning at have taget stilling til, hvad der skal ske og hvorfor. Derfor har Det Gode Testamente udviklet samtalekortene. Et hjælpeværktøj til dig, som du kan bruge alene eller sammen med dine kære. Her har du både spørgsmål af filosofisk og praktisk karakter.
Samtalekortene kan hjælpe med at sætte ord på tanker omkring arv og testamente for dig og dine kære
Sættet indeholder både filosofiske og faktabaserede kort. så I kan fordybe jer i nærværende samtaler, samt teste jeres viden om arv, testamente og om at donere til velgørenhed i et testamente.
Print vores samtalekort
Sådan bruges kortene: Samtalekortene bruges bedst mellem 2-4 personer, hvor man på skift trækker et kort og begynder samtalen.
De bedste samtaler opstår, når man giver sig god tid til at lytte til hinandens tanker og meninger.
Se flere
Det Gode Testamente – mere end 50 velgørende organisationer
Det Gode Testamente er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, som er gået sammen for at være bedre til at hjælpe og støtte dig, der overvejer at testamentere til velgørenhed.
Det er ikke Det Gode Testamente, der betænkes i dit testamente, men den eller de organisationer, der står dig nært. Du kan vide dig sikker på, at de velgørende organisationer følger de ønsker, du har fremsat i dit testamente.
Med Det Gode Testamente ønsker vi at fortælle om mulighederne, inspirere og forhåbentlig være med til at sætte nogle overvejelser i gang.