Arv til velgørende organisationer

Antallet af danskere, der betænker velgørenhed, er steget de senere år. 3% af danskerne skriver i dag en god sag ind i deres testamente og tendensen er stigende. Mange finder det givende at vide, at selv efter de ikke er her mere, så bruges en del af deres arv på at skabe en bedre fremtid.

Tak til alle jer, som giver en del af jeres til arv til velgørende organisationer. I får det til at ske – I er med til at ændre manges liv og den verden, vi lever i.

Testamenteret arv til velgørenhed gør en stor forskel

Det Gode Testamente er et fællesskab på mere end 50 af landets velgørende organisationer. Alle med forskellige sager og interesseområder. Uanset hvem du vælger at støtte – og med hvor meget – er din testamentegave med til at gøre en forskel. Se alle de organisationer, der er med i Det Gode Testamente her.

Du kan føle dig tryg ved de velgørende organisationer, der er med i Det Gode Testamente. Alle er medlemmer af brancheforeningen ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, der også er vært for Det Gode Testamente.
Det betyder, at du kan stole på, at de åbent rapporterer, hvad de gør med indsamlede midler og at de følger de etiske regler, der gælder for indsamling.

Uanset hvem, du vælger at støtte – og med hvor meget – bliver din arv forvandlet til tryghed, sundhed, livsglæde, velfærd og beskyttelse, så det kan mærkes.

Omtanken for andre dør aldrig.
Den kan fortsætte længe efter, at du ikke er her mere.

Testamenteret arv til velgørende formål gør en stor forskel.

Den kan skabe tryghed og omsorg for mennesker, der er ramt af sygdom. Den kan være afgørende i forskning og arbejdet med at finde nye behandlingsformer. Eller gøre en stor forskel i arbejdet med at hjælpe mennesker i nød ved at skaffe rent vand, adgang til læge og mulighed for skolegang og uddannelse. Også beskyttelse af naturen og dyrevelfærd har brug for din indsats.

Hvem banker dit hjerte for?

Kun 3% af danskerne testamenterer til en god sag.
Undersøgelser viser, at mange flere ønsker at gøre det.

Måske tænker du, at det er besværligt at testamentere til en god sag? Måske tror du, at kun store beløb tæller? Ingen af delene er rigtige. Undersøgelser viser, at mange gerne vil testamentere til en god sag, men mangler viden og rådgivning. Det vil vi gerne lave om på og understrege, at det hverken er dyrt eller svært. Uanset hvem du støtter og med hvor meget, bliver dit bidrag omsat til tryghed, sundhed, velfærd og beskyttelse, så det kan mærkes.

At betænke en god sag – er det noget for mig?

Hør Verdens Venligste Advokat fortælle om det at betænke en god sag i sit testamente.

At tale om testamente er ikke noget, man dør af

Det kan føles svært for mange at tale om testamente. Men ved at tale med en advokat, kan det hele blive bragt lidt ned på jorden. Vi har et solidt samarbejde med dygtige arveretsadvokater, så du kan få gratis rådgivning. Det kan give dig overblik og gøre det nemmere at tage stilling til, om du vil testamentere til en god sag. Du kan vælge, om du vil ringes op af en advokat, eller om du i første omgang hellere vil skrive til én om dine spørgsmål og overvejelser.

Skriv til eller bliv ringet op af en advokat her