Testamente
Et testamente er en ensidig viljeserklæring, som indeholder afdødes sidste vilje. Mens testator er i live, får den testatmentesindsatte alene viden om testamentet, såfremt testator selv vælger at fortælle det. Personen der begunstiges kaldes testamentsarving eller legatar. I et testamente råder testator over sine efterladte ejendele og kan eksempelvis anføre, hvem der skal arve efter sig samt, hvor meget vedkommende skal arve. Det står testator frit for at vælge, hvem der indsættes i testamentet i det dog ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger.
Testamentet kan oprettes på flere måder, og valget afhænger af testators aktuelle situation. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at et testamente er gyldigt oprettet. Disse betingelser skal være opfyldt på tidspunktet for oprettelsen af testamentet. Kravene til et gyldigt testamente er, at testator skal være fyldt 18 år og kunne råde fornuftsmæssigt. Der gælder dog en modifikation til alderskravet, idet testator, hvis han eller hun er yngre end 18 år og er gift, kan testamentere over sine ejendele. Yderligere kan den, der er fyldt 15 år, testamentere over ejendele, som vedkommende selv kan råde over. Idet testamentet først bliver aktuelt efter, at testator er afgået ved døden, har han eller hun ikke mulighed for at redegøre for de spørgsmål, der måtte opstå. Disse spørgsmål må herefter besvares ud fra en fortolkning, hvor det er hensigten at klarlægge testators vilje og i videst omfang efterkomme denne. Testamentet kan frit tilbagekaldes, medmindre testator har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde det.
I dansk ret er det muligt at oprette følgende testamenter:
- Notartestamente
- Vidnetestamente
- Indbotestamente
- Nødtestamente
- Børnetestamente
Notar-, vidne- og indbotestamenter er ordinære testamenter, hvorimod et nødtestamente er ekstraordinært, idet dette oftest oprettes på baggrund af sygdom eller lignende nødstilfælde. Ved oprettelse af et nødtestamente skal testator være forhindret i at oprette et ordinært testamente, og nødtestamentet er alene gyldigt i tre måneder. Et notartestamente er den bevismæssigt sikreste måde at oprette et testamente på, idet dette oprettes skriftligt og samtidigt bekræftes af en notar. Notaren er en embedsmand på dommerkontoret. Et vidnetestamente oprettes også skriftligt, hvor testator underskriver dokumentet med samtidig tilstedeværelse af to vidner som skriver under som vitterlighedsvidner. Selvom der er to vidner til stede, er denne testamentsform mere usikker end notartestamentet. Notarens opgave er at påse, at testator er ved fornuftens brug. Det kan være mere usikkert, om vitterlighedsvidnerne er i stand til at foretage denne vurdering. Videre bliver notartestamentet gemt på noterialkontoret, hvorimod et vidnetestamente opbevares af testator selv. Et indbotestamente vedrører fordelingen af sædvanligt indbo.
Det er også en mulighed, at en arvelader forpligter sig til ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente som allerede er oprettet. Dette sker ved afgivelse af en uigenkaldelighedserklæring. Dette kan afskære arveladers mulighed for at testamentere.
Gode grunde til at oprette et testamente
Der kan være mange gode grunde til at oprette et testamente, herunder:
- Hvis dig og din samlever er ugifte, men ønsker at sikre hinanden
- Hvis du har særbørn fra et tidligere forhold
- Hvis du ønsker at begrænse dine livsarvingers arv til deres tvangsarv og eventuelt begrænse tvangsarven til kr. 1.000.000 (beløbet reguleres årligt), hvis tvangsarven overstiger dette beløb
- Hvis du ikke efterlader dig arvinger i henhold til arveloven og ikke ønsker, at din arv skal tilfalde staten
- Hvis du ønsker at tilgodese bestemte personer, foreninger og velgørende organisationer
- Hvis du ønsker en anden fordeling end fordelingen efter arvelovens regler
Hvor meget kan jeg bestemme over i mit testamente?
Af din samlede arv udgør 25 % tvangsarven og 75 % friarven. Tvangsarven på 25 % tilkommer dine tvangsarvinger, som er ægtefælle og livsarvinger. Friarven på 75 % kan du frit disponere over. Hvis du ikke efterlader dig tvangsarvinger, kan du frit disponere over hele din formue.
Arveloven giver således mulighed for at testamentere op til 75 % af din samlede formue, hvis du efterlader dig tvangsarvinger eller op til 100 % af din samlede formue, hvis du ikke efterlader dig tvangsarvinger. Der er mulighed for at nedsætte arven til den enkelte livsarving til kr. 1.000.000. Dette er relevant for meget velhavende personer.
Du kan frit testamentere til personer, velgørende formål, virksomheder mv. efter eget ønske. Du har som arvelader ret til både at testamentere pengebeløb, løsøregenstande, procentdele af din arv, ejendomme og meget mere. Det står dig derfor frit for, hvad du ønsker at testamentere og til hvem.
Hvor kan jeg se mit testamente?
Det kan som nævnt være fordelagtigt at oprette et testamente for en notar bl.a., fordi der gemmes en kopi af det underskrevne testamente i den digitale personbog. Ved henvendelse til den digitale personbog, kan testator få en kopi af testamentet. Andre har ikke mulighed for at få en kopi.
Andre testamenter herunder vidnetestamenter, nødtestamenter og indbotestamenter kan være svære at finde, da disse ikke registreres officielt. Det er som udgangspunkt arvelader der har bestemt, hvor dokumentet opbevares, hvorfor det ikke nødvendigvis kan findes igen. Du bør derfor som arvelader opbevare testamentet et sikkert sted, hvor dine pårørende har mulighed for at finde det.
Hvad koster det at få lavet et testamente?
Prisen afhænger af testamentets omfang samt, hvor meget tid der bruges til udfærdigelsen. De fleste testamenter koster mellem 4.000 – 8.000 kr. – Du kan altid spørge din advokat, hvad testamentet kommer til at koste.
Hvis du har forberedt dig grundigt eller gjort dig nogle tanker om dine ønsker til testamentet, kan det være med til at mindske den endelige pris.
Alle velgørende organisationer i Det Gode Testamente yder tilskud til oprettelsen af testamenter. Af den organisation, du donerer en del af din arv til, kan du få dækket op til 4.000 kr. plus moms, eller i alt 5.000 kr. til oprettelsen af dit testamente. Tilskuddet til advokatregningen er skattepligtigt.
Gode grunde til at søge rådgivning ved oprettelse af testamente
Det kan være fordelagtigt at modtage juridisk vejledning ved oprettelse af et testamente. Det kan være med til at danne et fyldestgørende billede af din familie – og arveretlige situation. Du har herunder mulighed for at få svar på faglige spørgsmål vedrørende dit testamente og kan samtidig undgå, at der opstår tvivl omkring dine ønsker.
Det anbefales at få dit testamente oprettet ved en notar. Dette er ikke en betingelse for at oprette et gyldigt testamente, men kan være en fordel, da notaren er med til at bevidne, at du som testator er tilregnelig og testamenterer af egen fri vilje. Et notartestamente fungerer altså som et bevis og er den sikreste måde at oprette et testamente på. Det er svært for arvinger at få tilsidesat et notartestamente, da notaren skal erklære, hvorvidt testator er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente. Notaren sikrer dog ikke indholdet af testamentet, hvorfor det kan være en god ide at rådføre sig med en advokat med speciale inden for testamenter omkring testamentets indhold.
Det er også en mulighed at oprette et vidne – eller nødtestamente. Disse er dog mere usikre, da disse har lavere bevisværdi.
Hvordan undgår jeg en eventuel arvestrid i forbindelse med mit testamente?
Det er vigtigt at forebygge en eventuel arvestrid mellem dine arvinger. Det opleves ofte, at arvinger ender i en arvekonflikt som følge af en kulmination af følelser, penge, fordeling af indbo af personlig værdi og meget mere.
Et godt råd kan være at tale åbent med dine arvinger om dine ønsker. På den måde tager du direkte stilling til store beslutninger og forbereder samtidig dine arvinger følelsesmæssigt. Herved mindskes risikoen for skuffelser, misundelse, misforståelser og andre ubehagelige overraskelser.
Det kan derudover være fordelagtigt at begrunde dit valg, hvis du opretter et testamente, hvor andre end dine arvinger begunstiges. Der er ingen tvivl om, at et klart testamente forebygger konflikter.
Mægling som konfliktløsningsredskab
Det kan være en oplagt mulighed at søge bistand fra en konfliktmægler, hvis der skulle opstå konflikt. Herved kan en eventuel arvestrid forebygges på en effektiv måde. En mægler er en upartisk tredjemand, som via kommunikation og eventuelt forhandling søger at løse konflikter.
Ved brug af mægling kan konflikten løses uden indblanding fra retten. Det er således mæglerens opgave at optræde neutralt og sørge for, at problemerne diskuteres og samtidig sikre opmærksomhed på konsekvenserne af parternes handlinger. Mægling kan således benyttes som et værktøj til at hjælpe med at finde en løsning på en opstået konflikt.
Skriv til eller bliv ringet op af en advokat
Har du spørgsmål til oprettelse af testamente, kan vi tilbyde gratis rådgivning fra advokater, som samarbejder med Det Gode Testamente.
Find lokal advokat
Få hjælp til udfærdigelse af dit testamente af en advokat fra dit nærområde. Se oversigt over advokater, som samarbejder med Det Gode Testamente.
