Skifteformer – skiftet og uskiftet bo

Uskiftet bo

Ved udlevering af et bo til uskiftet bo udskydes arven efter førstafdøde ægtefælle. Det har således virkning for arvingerne efter førstafdøde, da de først vil modtage deres arv efter førstafdøde, når boet efter førstafdøde skiftes. Boet efter førstafdøde bliver skiftet, når længstlevende selv vælger at skifte boet eller senest ved længstlevendes død. Længstlevende kan således råde over midlerne i det uskiftede bo. Situationen illustreres af figur 1. Det er en betingelse for uskiftet bo, at I som ægtepar havde delingsformue. Længstlevende har krav på at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Er der særbørn efter førstafdøde skal disse give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Figur 1
Eksempel: M og H er gift, og sammen har de fællesbørnene C og D. M afgår ved døden, og H kan få udleveret boet efter M til uskiftet bo. Dette kræver ikke samtykke fra C og D, da der er tale om fællesbø

rn. Fællesbørnene C og D modtager først deres eventuelle arv, når H selv vælger at skifte boet eller senest når H afgår ved døden.
Hvis afdøde har særlivsarvinger, skal disse give samtykke til, at boet udleveres som uskiftet bo til længstlevende ægtefælle. Hvis særbørnene ikke giver samtykke, skal boet skiftes. Situationen illustreres af figur 2.

Eksempel 2: M og H er gift, og sammen har de fællesbørnene C og D. M har endvidere særbarnet, E, fra et tidligere ægteskab. M afgår ved døden. For at kunne få boet udleveret til H som uskiftet bo kræver det samtykke fra E. Hvis E ikke ønsker at give samtykke, skal boet skiftes i forhold til E, men længstlevende kan stadig sidde i uskiftet bo i forhold til fællesbørnene.

Figur 2

Skiftet bo

At skifte et bo betyder, at boet efter afdøde gøres op og arven efter afdøde fordeles i henhold til arveloven og/eller et testamente. Hvis et bo skiftes, kan du frit gifte dig igen, hvilket ikke er muligt, hvis du fortsat sidder i uskiftet bo.

Eksempel 1: M og H er gift og har delingsformue. Sammen efterlader de sig børnene C, D og E. M afgår ved døden. H kan herefter vælge at skifte boet, så boet efter M gøres op. I denne forbindelse skal den arv der tilfalder C, D og E udbetales, ligesom den skal udbetales til længstlevende ægtefælle, H.

Eksempel 2: Hvis M og H havde en fælles formue på kr. 1.200.000 og M afgår ved døden, skal formuen indledningsvis deles ligeligt mellem H og boet efter M. H udtager halvdelen af fællesboet altså kr. 600.000. Herefter vil afdødes halvdel af fællesboet (kr. 600.000) skulle fordeles mellem afdødes arvinger H, C, D og E. H arver halvdelen af hvad M efterlod sig og børnene C, D og E arver den anden halvdel til ligedeling. Efter skifte af boet efter M ejer H således i alt kr. 900.000 (kr. 600.000 + 300.000). Børnene C, D og E skal deles ligeligt om de resterende kr. 300.000 efter M. De tre børn arver således hver kr. 100.000 efter M.