Hjem » Fakta om arv og testamente » Tvangsarv – og hvem tilkommer den?
Tvangsarv – og hvem tilkommer den?
Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger. Disse kan ikke gøres arveløse. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn mv. En samlever er ikke arving, og derfor heller ikke tvangsarving. Tvangsarven udgør 25 % af den legale arvings samlede arv og er således et beløb, som du ikke frit kan testere over. Hvis du har tvangsarvinger, så skal 25 % af arven efter dig tilfalde tvangsarvingerne og fordeles i henhold til arveloven. Friarven udgør 75 % af den samlede arv og er den del af arven, du som arvelader frit kan disponere over herunder testamentere til andre end dine tvangsarvinger.
Det er ikke muligt at gøre dine tvangsarvinger arveløse, medmindre disse frivilligt afgiver en arveafkaldserklæring. Hvis tvangsarven overstiger kr. 1.450.000 (beløb fra 2024), kan arveladeren dog ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til kr. 1.450.000.
Figur 1: Hvis arvelader efterlader sig enten en ægtefælle eller livsarvinger, kan arvelader råde frit over 75 % af sin arv. Ægtefællen og/eller livsarvingerne vil altid være berettiget til tvangsarven, som udgør 25 %. Tvangsarven vil blive fordelt i henhold til arveloven.
Figur 2: Arvelader efterlader sig en ægtefælle og en livsarving, som skal dele tvangsarven, der udgør 25 % af den samlede arv. Arveladers ægtefælle vil modtage halvdelen af tvangsarven, hvilket er 12,5 % af den samlede arv. Livsarvingen vil modtage den anden halvdel af tvangsarven. Hvis der er mere end én livsarving, skal disse dele halvdelen af tvangsarvelodden, hvilket er 12,5 % af den samlede arv. Hvis arvelader ikke har testamenteret over sin friarv, vil denne blive delt ligeligt mellem ægtefællen og livsarvingerne. Længstlevende ægtefælle arver halvdelen af friarven, hvilket er 37,5 % af den samlede arv, og afdødes livsarving arver den anden halvdel af friarven. Hvis der er mere end én livsarving, skal disse dele livsarvingernes halvdel af friarven ligeligt imellem dem. Såfremt afdøde ikke har testamenteret over sin friarv vil arven, der tilfalder længstlevende ægtefælle, således udgøre 50 % af den samlede arv, ligesom afdødes livsarvinger vil arve 50 % af den samlede arv til lige deling.
Hvor meget arver dine børn?
Som tidligere fastslået er dine børns arv afhængig af, om du efterlader en ægtefælle, og om du har testamenteret over din friarv (oprettet et testamente). Hvis du som arvelader kun efterlader livsarvinger og ikke har testamenteret over din friarv, vil dine børn arve hele formuen til ligedeling imellem sig. Hvis du kun efterlader et barn, vil vedkommende arve hele din formue. Barnet kaldes i denne situation universalarving.
Hvis du både efterlader en ægtefælle og børn og ikke testamenterer over din friarv, vil dine børn og din ægtefælle hver arve 50 % af din formue. Såfremt du efterlader dig mere end et barn, vil børnene skulle dele børnenes arvelod på 50 % af den fulde arv mellem sig. Hvis arvelader efterlader sig en ægtefælle og to børn, og der ikke er testamenteret over friarven, vil ægtefællen således skulle modtage 50 % af den samlede arv og børnene hver 25 % af den samlede arv.
Eksempel 1 – ingen ægtefælle: M har en formue på kr. 1.200.000, er ugift og har børnene C, D og E. M afgår herefter ved døden. M har ikke oprettet testamente. C, D og E arver 100 % af arven, som skal deles ligeligt mellem dem, fordi der ikke er testamenteret over friarven. Arven på kr. 1.200.000 skal således fordeles i tre. C, D og E arver herefter kr. 400.000 hver.
Eksempel 2 – ægtefælle og børn: M og H er gift og har ikke oprettet testamente. Deres fælles formue udgør kr. 1.200.000. Sammen har de fællesbørnene C, D og E. H afgår ved døden. M udtager herefter halvdelen af boet, da ægteparret havde delingsformue, altså kr. 600.000. Den resterende del på kr. 600.000, som falder i arv efter H, skal fordeles mellem den efterladte ægtefælle, M, og børnene C, D og E. Da der ikke er oprettet testamente, arver M 50 %, altså kr. 300.000, og de tre børn arver samlet kr. 300.000. Børnenes arv på kr. 300.000 skal deles ligeligt mellem dem. Herefter arver C, D og E hver kr. 100.000. Længstlevende ægtefælle vil herefter have en samlet formue på kr. 900.000 (kr. 600.000 + kr. 300.000).
Eksempel 3 – ægtefælle, børn og testamente: M og H er gift. H har oprettet testamente, hvorefter naboen, F, skal arve kr. 50.000. Ægteparrets fælles formue udgør kr. 1.200.000. Sammen har de fællesbarnet C. H afgår ved døden. M udtager herefter halvdelen af boet, da ægteparret havde delingsformue, altså kr. 600.000. Der er nu kr. 600.000 tilbage, som falder i arv efter H. Tvangsarven på 25 % af den samlede arv udgør kr. 150.000. Tvangsarven skal fordeles ligeligt mellem længstlevende ægtefælle M og fællesbarnet C. M og C arver således hver kr. 75.000 af tvangsarven. Friarven på 75 % udgør kr. 450.000 af kr. 600.000. Det er dette beløb, der kan testeres frit over. Som følge af testamentet arver naboen, F, kr. 50.000. Derefter er der kr. 400.000 tilbage af friarven, som skal deles ligeligt mellem M og C. M arver herefter 50 % af resten af friarven, altså kr. 200.000, og C arver 50 % af resten af friarven svarende til kr. 200.000. Længstlevende arver derfor samlet kr. 275.000 fra H, og fællesbarnet C arver ligeledes kr. 275.000. Længstlevende ægtefælle vil herefter have en samlet formue på kr. 875.000.