Hjem » Velgørende organisationer » Amnesty International
Amnesty International
Amnesty International er verdens største menneskerettighedsorganisation
Amnesty International
Gammeltorv 8, 5. sal
1457 København K
Tlf.: 33 45 65 65
CVR: 21 53 94 14
amnesty.dk
Amnesty er en global menneskerettighedsbevægelse, der kæmper for frihed, retfærdighed og værdighed for det enkelte menneske. Vi arbejder for at hjælpe de mennesker, der får frataget deres rettigheder. Vores vision er en verden, hvor hvert eneste menneske kan nyde menneskerettighederne.
Vi afslører og dokumenterer krænkelser
Vi er til stede over hele verden. Med et øjebliks varsel tager vores researchere af sted til verdens brændpunkter for at undersøge mulige krænkelser af menneskerettighederne. De interviewer ofre og vidner og indsamler beviser. De afslører og dokumenterer forbrydelser, som magtfulde personer hellere vil holde skjult for omverdenen. Vi udgiver hvert år hundredvis af rapporter baseret på den grundige research for at tvinge magthavere og beslutningstagere til at reagere. Vi tager både kampen op for det enkelte menneske og for at ændre hele samfund.
100 procent uafhængige
Samtidig er vi 100 procent uafhængige af politiske ideologier og økonomiske interesser. Gennem de sidste 50 år har vi opnået en lang række enestående resultater. Samvittighedsfanger bliver løsladt. Dødsstraffe bliver omstødt. Torturbødler bringes for en domstol. Regeringer ændrer love og holdninger. Alt sammen takket være vores medlemmer og støtter, hvis bidrag og indsats gør en tydelig forskel for rigtige mennesker i den virkelige verden.
Din arv kan tænde lys for fremtidens generationer
Amnesty lyset er blevet et symbol på retfærdighed, frihed og håb. En gave til Amnesty i dit testamente vil sikre, at dette lys fortsætter med at brænde. Hvis du skriver en gave til Amnesty ind i dit testamente, betaler vi gerne advokatomkostningerne for dig og hjælper med at finde en god advokat tæt på dig.