For Lisbet handler det om håb

En voldsom filmoplevelse fik Lisbet til at melde sig ind i en velgørende organisation i en ung alder. Det blev til en sag for livet, og Lisbet kæmper den dag i dag for mennesker, der bliver udsat for vold og uretfærdighed.

– Filmen var virkelig voldsom. Vi var alle sammen dybt chokerede, og jeg var rystet over, at mennesker kunne være sådan over for hinanden. Allerede dengang besluttede jeg mig for at gøre noget ved det. Derfor meldte jeg mig ind i en organisation, så jeg derigennem kunne hjælpe aktivt og være med til at gøre en forskel.

Det er vigtigt at gøre en forskel

Lisbet kæmper for retfærdighed i samfundet. At man ikke straffes uretfærdigt. At man ikke bliver udsat for vold og tortur. At der er ordentlige forhold for kvinder og børn, og at alle kan få adgang til uddannelse. Simpelthen at de basale menneskerettigheder bliver accepteret og overholdt.

Lisbet Okkels
Afspil video
"Troen på, man altid kan gøre noget, har jeg med fra barnsben. Hvis bjerget er for stejlt, så find en anden vej op. Jeg mener det er vigtigt at gøre noget, og det betyder meget for mig at gøre en forskel."
Lisbet

At hjælpe giver mening for mig

For Lisbet giver det mening at hjælpe. Det giver noget tilbage til hende. Som eksempelvis at være med til at få løsladt en person, der har siddet uberettiget i fængsel. Eller ved at skrive breve til en ellers glemt indsat. – Jeg viser, at de ikke er glemt og giver dem håb om, at der er lys forude. Det giver mening for mig. For hvis der ikke er håb, er det ikke liv.

"For mig handler det om at give håb."
Lisbet

Akut hjælp vs. langvarig hjælp

Der er mange, der støtter organisationer, der yder akut hjælp rundt i verden. Det er godt og nødvendigt. Men ifølge Lisbet er der også brug for en langvarig indsats.

 – Det er indlysende, at der brug for akut hjælp mange steder i verden. Men der er også brug for en vedvarende hjælp, hvor vi går dybere ind og prøver at ændre noget på den lange bane. Vi skal se det mere oppefra og lægge pres på regeringerne for at få vilkårene ændret. Det tager lang tid, men det er vigtigt for at få en vedvarende forandring.

Lisbets tanker om testamente

Lisbet har overvejet at betænke en organisation, når hun selv går bort. Derfor har hun også overvejet at skrive et testamente. Heldigvis bakker Lisbets familie hende 100 procent op.

– Når jeg ikke er her mere, er det helt sikkert, at der stadig er et arbejde, der skal laves. Så det ville da være helt fantastisk, hvis jeg havde mulighed for at bidrage – selv når jeg ikke er her mere. Og jeg ved, familien støtter op om det, fordi de ved, hvor meget jeg brænder for det.

”Man skal give, hvis man kan”.
Lisbet

Håb for fremtiden

– Jeg er vokset op med en grundlæggende tro på, at der altid er noget vi kan gøre. Både for os selv og for andre. Og ved at støtte en organisation, håber jeg at være med til at give et håb for fremtiden.

Læs flere historier og overvejelser om testamente

Annemi Lyng Frandsen
Annemi er vokset op med socialt engagement
Yrsa Mortensen
Yrsa lever i nuet, men tænker også på eftertiden
Tina Jensen
For Tina giver det ro at have taget stilling
Morten Theiele
For Morten betyder det meget at gøre en forskel for andre
Viggo Kaspersen
For Viggo handler det om næstekærlighed
Ulf har givet en testamentegave
For Ulf er livet en gave, der skal gives videre
Hvor meget ved du om de danske arveregler?
Ta’ Arvetesten og bliv klogere på arvereglerne og hvad du skal være opmærksom på.