Spørgsmål og svar

1. Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Mange tror, at testamenter kun er noget, man skal oprette, hvis man har komplicerede familieforhold og/eller mange penge. Det er ikke rigtigt. Det er også relevant for mange “almindelige” mennesker at oprette testamente.
Du skal oprette et testamente, hvis du gerne selv vil bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles.

Hvis du ikke opretter et testamente, fordeles arven efter de regler, som findes i arveloven.

Hvis du ønsker, at bestemte personer skal arve en ting eller et pengebeløb – eller hvis du ønsker at støtte et eller flere velgørende formål, som har haft betydning for dig – skal du oprette et testamente.

Det er også en god ide at overveje et testamente, hvis din livssituation ændrer sig – f.eks. hvis du bliver gift eller skilt eller flytter sammen med din kæreste, får børn, eller hvis din ægtefælle dør.

2. Hvem arver, hvis jeg ikke opretter testamente?

Hvis du ikke opretter testamente, er det din familie, som arver.

I arveloven har man opdelt familien i tre arveklasser.

  1. arveklasse er din ægtefælle og dine livsarvinger – dvs. børn, børnebørn osv.
  2. arveklasse er dine forældre og deres livsarvinger – dvs. dine søskende, nevøer og niecer, deres børn osv.
  3. arveklasse er dine bedsteforældre og deres børn. Bemærk, at dine fætre og kusiner er ikke arvinger efter loven.

Hvis du ikke har nogen familie, ud over fætre og kusiner, og ikke har oprettet testamente, arver staten.

3. Hvor meget kan jeg bestemme over i mit testamente?

Hvis du har børn eller ægtefælle, skal de tilsammen arve minimum 25% af det, du efterlader dig. Det kaldes tvangsarv. Hvis du sidder i uskiftet bo eller har oprettet testamente sammen med din ægtefælle, er der også begrænsninger i, hvor meget du kan bestemme over.
Hvis du ikke har ægtefælle eller børn og ikke tidligere har oprettet testamente, hvor det er skrevet, at du ikke kan ændre det, så kan du bestemme helt frit over, hvad du efterlader dig.

Du kan fordele både enkelte ting, beløb eller procentdele af din arv til personer eller velgørende organisationer, som betyder noget for dig.

Du kan også indføje bestemmelse om, at dine arvingers arv skal være særeje.

4. Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den arv, som du ikke kan bestemme over i dit testamente. Det er kun børn og ægtefæller, som er tvangsarvinger. De skal tilsammen arve minimum 25%. Resten – altså 75% – kan du bestemme frit over og give til personer eller velgørende formål, som du ønsker at støtte. Hvis du ikke har børn eller ægtefælle, kan du råde over alt, hvad du ejer.

5. Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo betyder, at man ikke skifter, når ens ægtefælle dør, dvs. man udbetaler ikke noget arv til børnene. Børnene får først deres arv, når den sidste af ægtefællerne dør.

Hvis man har fælles børn og fælleseje i ægteskabet (dvs. man ikke har oprettet ægtepagt), har man krav på at sidde i uskiftet bo. Man behøver altså ikke at spørge sine børn.

Ens stedbørn skal derimod give tilladelse til, at man kan få lov at sidde i uskiftet bo.

Hvis man har særeje, kan man ikke sidde i uskiftet bo.

Man skal overveje meget nøje, om man skal vælge at sidde i uskiftet bo, da der både er fordele og ulemper. Tit er det en fordel at skifte – dvs. at udbetale børnenes arv til dem. Tal med en advokat om det.

Når man sidder i uskiftet bo, må man som udgangspunkt handle, som man har lyst til. Dog sætter loven nogen grænser – blandt andet for, hvor meget man må give i gave. Der skal dog meget til, før man overskrider grænserne for, hvad man må.

Hvis ægtefællernes samlede formue er under et vist beløb (2017: 740.000,00 kr.), kan ægtefællen overtage hele boet uden at skulle betale noget til børnene. Det er ikke et uskiftet bo, men en særlig regel i skifteloven, som sikrer ægtefællen mulighed for altid at få en minimumsarv.

6. Hvad er særeje?

Særeje kan bestemmes mellem ægtefæller i en ægtepagt, eller man kan i sit testamente bestemme, at ens arvingers arv skal være deres særeje.
Der findes mange forskellige former for særeje og konsekvensen af at vælge særeje er forskellig alt efter, hvilken form for særeje, man vælger. Tal med din advokat om det.

7. Arver min samlever, når jeg dør?

Nej! – din samlever arver dig ikke, når du dør – med mindre, du har oprettet et testamente. Det er derfor meget vigtigt, at du opretter et testamente, hvis du ønsker, at din samlever skal arve dig. Hvis du ikke har børn, kan din samlever arve alt efter dig, hvis du bestemmer det i et testamente. Hvis du har børn, kan din samlever – under nogle nærmere omstændigheder – komme til at arve op til 7/8 af det, du efterlader dig, hvis du bestemmer det i et testamente. Tal med en advokat om det.

8. Hvor stor er afgiften til staten i forbindelse med dødsfald?

I langt de fleste tilfælde skal der betales afgift til staten i forbindelse med et dødsfald. Det hed tidligere arveafgift. Nu hedder det boafgift.

Boafgiftens størrelse kommer an på, hvem der arver.

  • Ægtefæller og velgørende foreninger betaler ingen afgift
  • Børn, børnebørn, forældre, stedbørn, svigerbørn, ugifte samlevende, som har boet sammen i to år og fraskilte ægtefæller – hvis man indsætter dem i et testamente – betaler 15%
  • Alle andre betaler 25% ekstra. På grund af særlige udregningsregler giver det ca. 36,25% i afgift.

Der er et bundfradrag, som reguleres hvert år. (i 2017 er det 282.600 kr.). Af dette beløb betaler man ikke boafgift (men stadig tillægsboafgift, hvis man skal betale det).

Bundfradraget tilkommer boet – ikke de enkelte arvinger.

9. Gælder reglerne for testamente også for mine livsforsikringer?

Nej, reglerne for testamenter gælder ikke for livsforsikringer og pensionsordninger.

Du skal kontakte dit forsikringsselskab, din bank eller dit pensionsselskab og høre nærmere om reglerne for dine ordninger, og hvad du skal gøre for at sikre, at de bliver fordelt efter dine ønsker.

10. Hvordan opretter jeg et testamente?

Et testamente skal være skriftligt og skal underskrives enten foran to vidner eller en notar. Vi anbefaler, at du får testamentet underskrevet for en notar, da notaren så opbevarer en kopi af testamentet, så du er sikker på, at det kommer frem, når du dør.

Det vil i de fleste tilfælde være en rigtig god ide at kontakte en advokat og bede om hjælp til at skrive testamentet. Så er man sikker på at få en god juridisk rådgivning, og at testamentet bliver formuleret rigtigt.

Du kan få mere information under Sådan opretter man testamente. Inden du mødes med en advokat, er det en god ide at være velforberedt. Vores Tjekliste gør det nemt for dig at få et overblik over de ting, advokaten skal vide eller vil spørge dig om.

11. Kan jeg ændre mit testamente?

Som udgangspunkt kan du når som helst ændre hele dit testamente eller enkelte bestemmelser i det.

Dog skal du være opmærksom på, at hvis du har oprettet testamente sammen med din ægtefælle, kan der være nogen begrænsninger. Det er altid en god ide at skrive i et fælles testamente, om den længstlevende kan ændre testamentet, når den første dør.

12. Kan jeg støtte et eller flere velgørende formål samtidig med, at jeg støtter min familie?

Du kan sagtens støtte et eller flere velgørende formål samtidig med, at du støtter din familie. I nogle tilfælde kan du endda både støtte velgørende organisationer og opnå, at din familie får lidt mere.

Så længe du ikke overskrider tvangsarven til dine børn eller ægtefælle (som er 25%), kan du frit bestemme over 75% af din arv, forudsat at du ikke sidder i uskiftet bo eller har oprettet et testamente, hvor der er begrænsninger i, hvor meget du kan bestemme over.

Hvis du gerne først og fremmest vil betænke din familie, men gerne vil give et beløb til en eller flere organisationer, som betyder noget for dig, kan du f.eks. bestemme, at organisationerne skal have et bestemt beløb – f.eks. 10.000 kr. eller, at en eller flere af organisationerne skal have en procentdel af det, du efterlader dig.

I nogle tilfælde er det muligt at give et beløb til en eller flere velgørende organisationer og samtidig efterlade lidt ekstra til sin familie.
Det gør man ved at indsætte en bestemmelse om, at familien skal arve 70%, og organisationen skal arve 30%, og at organisationen til gengæld skal betale bo- og tillægsboafgifter for familien.

Se regneeksempel.

Eksempel 1
Du indsætter din niece til at arve alt efter dig.
Din formue er 1 mio.
Af dette beløb skal din niece betale 330.707 kr. i afgift (2017 tal).
Din niece får derfor udbetalt i arv kr. 669.293.

Eksempel 2
Du indsætter din niece til at arve 70% og en eller flere velgørende organisationer til at arve 30% med bestemmelse om, at organisationen skal betale bo- og tillægsboafgifter.
Din niece arver 700.000 kr.
Organisationerne arver 300.000 kr. men skal betale afgift for din niece, afgiften udgør nu kr. 221.957.
Organisationerne får derfor udbetalt 78.043 kr.

Hvis du gerne vil give organisationerne en procentdel, men ikke ønsker, at de ”skal blande sig i boet”, kan du bestemme, at organisationen skal have stilling som legatar. Tal med en advokat om det.

13. Kan jeg bestemme, hvad en organisation skal bruge mine penge til?

Mange af de velgørende organisationer, som er tilknyttet Det Gode Testamente, vil gerne bruge de penge, de arver, til lige præcis det, du brænder for at støtte. Ring til den eller de organisationer, du gerne vil støtte, og hør nærmere om, hvordan du kan gøre.

14. Er der forskel på, om man støtter en fond eller en forening i sit testamente?

Nogle af organisationerne i Det Gode Testamente er ikke-erhvervsdrivende fonde. Hvis du vælger at testamentere til en ikke-erhvervsdrivende fond, skal du være opmærksom på, at det skal fremgå udtrykkeligt af dit testamente, at du ønsker, at arven skal gå til uddeling. Ellers indgår arven automatisk i fondens bundne kapital. Det er vigtigt, at du får hjælp af en advokat til den helt rigtige formulering i dit testamente.

15. Hvad koster det at oprette testamente?

Det behøver ikke at være dyrt at oprette et testamente.

Det koster 300 kr. i afgift til notaren.

Da det ofte er en rigtig god ide at få en advokat til at hjælpe med at oprette et testamente, skal man betale advokaten. Et testamente koster hos de fleste advokater ca. 4.000 kr. – 8.000. kr. Spørg din advokat nærmere.

De organisationer, som er tilknyttet Det Gode Testamente, giver tilskud til at dække omkostninger til advokat, når du indsætter dem i dit testamente. Ring til den eller de organisationer, du gerne vil indsætte, og hør nærmere.

16. Skal jeg fortælle mine arvinger, at jeg har oprettet testamente?

Nej, du behøver ikke fortælle dine arvinger, når du opretter testamente. Det er en helt privat sag.

Hvis du indsætter en velgørende organisationer, vil mange af organisationerne gerne have lov at sige tak til dig og orientere dig om deres arbejde – men det er helt frivilligt, om du vil fortælle det.

17. Hvordan gør man rent praktisk, når man vil oprette testamente – er det svært?

Nej, det er ikke svært at oprette testamente.

Hvis du selv vil oprette testamentet uden hjælp fra en advokat, kan du skrive testamentet og ringe til din lokale skifteret og aftale et tidspunkt, hvor du kan komme og underskrive testamentet for notaren. Husk at tage billedlegitimation og 300 kr. med til mødet.

Hvis du gerne vil benytte dig af hjælp fra en advokat, kan du kontakte advokaten og aftale nærmere. Ofte vil det ikke være nødvendigt at holde et møde, men du kan aftale nærmere med advokaten i telefon, på mail eller evt. via Skype.

Du kan finde advokater i nærheden af, hvor du bor, her på hjemmesiden under Find lokal advokat.